Disse betragtninger skal kun ses som strøtanker i forbindelse med fremstilling af materialer til mine bøger. Dette betyder så, at jeg ser det som copyrightet materiale der må anvendes med reference. Betragtningerne er ikke endelige, som jeg også viser ved at afslutte med …
Hjem / Betragtninger

Betragtninger

At leve i fortiden undertrykker vores udvikling

Hvorfor lever så mange af os i fortiden? En fortid, der ikke kan ændres. Ønsker vi ikke ændringer i vores liv? Vil vi ikke have mere tilfredsstillelse og glæde i vores liv?

Mætheden driver os frem

Der vil komme et tidspunkt i ethvert menneskes liv, hvor man bliver "mæt" af at søge kærligheden, lykken, anerkendelsen og rigdommen udenfor sig selv og begynder at søge indad.

Når man først har fundet kærligheden i sig selv (til sit selv), og set, at den umiddelbare adskillelse mellem mennesker er en illusion og at man ikke bare er en skuespiller i verdens store teater, men at man er ALLE skuespillerne i dette teater, så kan man ikke undgå at se kærligheden, lykken, anerkendelsen og rigdommen i alle disse aspekter af sig selv.

Personlig udvikling

Når begrebet ”personlig udvikling” bliver nævnt, skal man i metafysisk henseende ikke se det som om personligheden udvikles, men omvendt at personligheden afvikles og at det er en personlig proces, altså at det drejer sig om den enkelte. Fokuspunktet er den enkelte. Naturligvis også dennes relation til andre, men stadigvæk set ud fra personen selv. Det er altså ikke et spørgsmål om hvordan andre reagerer overfor personen, men hvordan personen reagerer på sin omverden. Disse reaktioner skal så bruges til at se indad og bruges som materiale til selvforståelse …

Dannelse

Under min uddannelse til pædagog, det der i dag hedder at tage en bachelor i pædagogik, stødte jeg på følgende påstand: ”Dannelse af fællesskaber er en forudsætning for dannelse af individer”. Det er det samme som at sige, at personligheden dannes gennem relationer med andre (mennesker). I metafysikken ses personligheden ikke som hele mennesket, men som et redskab for mennesket i dets udvikling mod erkendelsen af, at det er Gud.

I pædagogikken er der to grundlæggende syn på det nyfødte barn. Det ene er, at det fødes som en tom tavle, altså, at det ikke er noget i sig selv, men skal lære alt fra fødslen. Det andet syn er, som enhver forælder vel vil give mig ret i, at barnet kommer ind med både evner og personlighed. Hvis barnet ikke blev født med forudsætninger for at lære, hvordan skulle det så kunne tage imod læring og udvikle sig?

Jeg må derfor sige, at mennesket kommer til verden med grundlæggende kvaliteter og har derfor forudsætninger for, at danne egne meninger ud fra refleksioner over hvad det oplever i den ydre verden. Hvis mennesket ikke kom ind med egne meninger, ville det blot blive et spejl af den verden som det lever i; og altså ikke være et ultimativt eller enestående individ …

Mad og energi

Vi lever af den solenergi som vi trækker ud af vores mad. Al næring i mad stammer fra sollys. Frugt og grønsager er i bund og grund ikke sundere end anden mad, men det er lettere at udvinde/optage solenergien, da den ikke er så skjult som i fx kød. Her er den nedtransformeret i forhold til, da energien var i den planteføde som fx en ko har spist. Nedtransformationen kan ses lidt i forhold til vægten af planteføde som koen har spist gennem sit liv i forhold til vægten af kød som den har produceret. Umiddelbart vil man sige, at energien netop er blevet koncentreret i kødet, men da energien netop er nedtransformeret har man ikke umiddelbart adgang til de højere energier. For at få fat i den ”rene” utransformerede solenergi, må man så at sige gå tilbage gennem fødekæden, helt tilbage til Solen …